I bunden af Ringkøbing Fjord strækker Tipperne og Værnengene sig som en halvø mellem Falen Dyb og Nyminde Strøm. Den ca. 3.000 ha store Tipperhalvø opstod, da forbindelsen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet i 1700- og 1800-tallet rykkede ca. 15 km sydpå, så de gamle klitter blev undermineret. Den efterfølgende sandflugt opbyggede store sandflader, som efterhånden blev dækket af aflejret klæg og groede til med plantearter der tålte det saltholdige vand. Omkring 1650, da Ringkøbing Fjord havde sit udløb ved Skodbjerg omtrent på højde med Skjernåens udløb var området en stor sandflak. Tipperhalvøen er herefter dannet ved en kombination af sandflugt og marksdannelse, samtidig med Holmsland Klit, henover 2-300 år. Navnet Tipper menes at stamme fra ordet tip, der betyder en bevoksning af græstuer. Navnet Thip fiskeleje forekommer i lensregnskaber over Riberhus fra 1581-82. For at standse den stærke sandflugt opførte beboerne i Sdr. Bork omkring år 1800 diger – kaldet ”værn” – af stave, tang og lyng. På halvøen ses endnu de pletvise rester af den oprindelige strandengsflora med arter som harrildgræs, annelsgræs og kveller, ligesom tidevandets render (loer) stadig eksisterer. I 1928 oprettedes et egentligt fuglereservat, der nu hører under Miljøministeriet.
Ansvaret for pleje af Tipper-reservatet ligger hos Skov- og Naturstyrelsen og Oxbøl Statsskovdistrikt. Til ansvarsområdet gælder også udlejning af arealer til græsning og høslæt. Siden 1976 har der været udsat 460 kvier årligt på Tipperne, og man har intensiveret slåningen af hø. Derfor fremstår området nu som fugtig strandeng med lav vegetation, der giver fuglene de bedste levevilkår. Kun på Storetipper og Lilletipper ses plante- og dyrelivets naturlige udvikling. For at give fuglene ro, er Tipperne normalt lukket for publikum. Tipperne er et af Europas vigtigste fugle-reservater og Værnengene er et historisk og betydeligt jagtområde.
Tipperhalvøen i vore dage. Den sydlige del af halvøen, Værnengene, er privat-ejet og blev fredet første gang i 1974. De tre områder med hytterne på Værnengene – Store Mjøl, Lille Mjøl og Grønbjerg – er markeret nord for Bjålum Klit. Man finder også placeringen af Tipperhuset, Sydladen og Nordladen. Ved Sydladen er der en parkeringsplads, hvorfra man kan starte en vandretur omkring Bjålum Klit. Ved Nordladen er der parkeringsplads, udstillinger og toiletter, samt et fugletårn lidt øst for laden. Kortet kan findes i pjecen “Værnengene ved Ringkøbing Fjord”, udgivet af Ringkøbing-Skjern Kommune. Iflg kommunen besøger op mod 100.000 gæster årligt Værnengene.
Et nyt fugletårn på Værnengene ved Værn Sande blev indviet 2021. Fra det 15 m høje tårn har man 360 graders udsyn i det smukke landskab. På den øverste platform kan stå 30 personer ad gangen. Underst er der bænke og borde, så man kan sidde ned i tørvejr og nyde medbragt mad og kaffe. Det var lodsejerne på Værnengene der i 2016 foreslog Ringkøbing-Skjern Kommune at opføre et madpakkehus til engenes mange besøgende. Under en besigtigelsestur med fredningsnævnet foreslog Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) at kombinere madpakkehus og udsigtsplatform.
På Tipperne har et af Danmarks vigtigste fugleområder fået et nyt observationstårn, og der er etableret et lille pyramideformet skjul ved Tippesande, der gør det muligt at observere fugletræk helt tæt på uden at forstyrre. Den gamle stråtækte forpagterbolig Tipperhuset er blevet renoveret, så der fortsat kan ske fugletællinger i vildtreservatet. Besøgende kan nyde deres medbragte mad i tørvejr i et madpakkerrum. De forbedrede besøgsforhold på Tipperne er sket i et partnerskab mellem Naturstyrelsen og Realdanias kampagne ”Stedet Tæller”, der med projekter skaber oplevelser i Danmarks yderområder.
Landmændene i Vestjylland havde i gamle dage brug for vinterhø til deres dyr. Retten til at bjærge hø på Tipperne og Værnengene fik man ved de årlige Tipper-auktioner, hvortil folk kom fra nær og fjern. Auktionerne var en yndet folkefest, og mange havde både brug for mad og tag over hovedet. Derfor blev Fahl Kro bygget i 1856. Efter høst blev kvæget bragt ud til engene for at afgræsse området, og når man hentede kvæget hjem igen passerede alle Fahl Kro. Om efteråret kom jægerne for at gå på jagt på Tipperne og Værnengene. Det siges, at jægere, der ikke havde held med jagten kunne skyde en af kroens høns for en krone. Fahl Kro er i dag en del af Ringkøbing-Skjern Museum.
Bork Vikingehavn ligger lige syd-øst for Værnengene. Her byder vikingerne velkommen, fortæller og viser frem. Her finder du rekonstruerede huse, vikingeskibe i havnen, en trækirke, en offerlund og en markedsplads, der alle er rekonstruerede efter arkæologiske fund i Vestjylland. Gå på opdagelse i husene og mød deres beboere mens I fordyber jer i den spændende historie. I juli og august er der masser af skiftende aktiviteter for små vikinger f.eks. fladbrødsbagning, bueskydning mv. Besøg Café Kølsvinet og nyd maden til højbords i Vikingehallen. Bork Vikingehavn er en del af Ringkøbing-Skjern Museum
Fuglelivet
Tipperne og Værnengene er især kendt for deres rige fugleliv, som er blevet optalt og registreret hvert år siden 1928. Eksempelvis er Tipperne et af de vigtigste danske yngleområder for Brushane og Engryle. De talrigeste arter af trækfugle fra hele området er Pibeand, Krikand, Gråand, Spidsand, Gravand, Skeand og Knarand. Tipperne og Værnengene er også en vigtig rasteplads for titusinder af vadefugle, først og fremmest Klyde, Hjejle, Vibe, Almindelig ryle, Dobbeltbekkasin, Lille kobbersneppe, Rødben og Hvidklire, samt Strandskade, Stor præstekrave, Strandhjejle, Stor kobbersneppe og Storspove. Især Værnengenes strandenge huser bramgæs i stort antal i det tidlige forår og sidst på året.
Fra Holstebro Dagblad 30. august 1903
Ramsar-konventionen eller “Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle” er en international aftale der har navn efter byen Ramsar i Iran hvor den blev vedtaget i 1971. Konventionen skal sikre udpegning og beskyttelse af vådområder og sikre at brugen af området er bæredygtig. Danmark har udpeget 27 Ramsarområder på i alt ca. 7.400 km² – herunder hele Ringkøbing Fjord. De danske Ramsar-områder er omfattet af eller sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområder. I 1898 blev fuglelivet på Tipperne fredet. Værnengene og hytterne på dem blev fredet i 2002. Begge områder er nu Natura 2000-områder, og de er også beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at driften af engområderne ikke må intensiveres
Fugle i januar og februar: Mange gæs og svaner i “grønne” vintre. Der ses et stort antal rovfugle i hele området og ofte høres der mosehornugler i engene
Fugle i marts: Her er der mange svømmeænder, særligt Pibe-, krik-, Grå-, og Spids-ænder. Stor Kobbersneppe og Rødben ses i engene
Fugle i april: Der er atlingænder og skeænder i søerne. Rørhøgen indleder årets redebyggeri og Rørdrummen kan høres i sivene. Der er nu stor aktivitet i mågekolonierne i Nymindestrømmen. Pas på: Hugormen nyder solvarmen!
Fugle i maj: det er yngletid, her ses bl.a. Stor Regnspove på Bjålum Klit og Gul Vipstjert langs vejene. Der er mange gennemtrækkende vadefugle. Knortegæs ses ofte i Nymindestrømmen
Fugle i juli og august: Nu er engene ofte tørret ud, men der er mange fiskehejrer, ænder og vadefugle i Værnsande
Fugle i september: På grund af jagten observeres der ikke så mange fugle uden for Tipperne. En del rovfugle kan være heldig at se, bl.a. Blå Kærhøg, Musvåge, Fjeldvåge, Dværgfalk, Vandrefalk og en gang imellem havørne
Tipperne er et af de vigtigste danske yngleområder for den specielle Brushane
Rødben